Belvedere Vodka

Belvedere Vodka
12 vare(r)
12 vare(r)

Belvedere vodka er nok en af de mest populære luksus vodka der findes i verden. Denne vodka er helt bestemt noget for sig, og har du smagt denne før, vil du væmmes ved tanken om at drikke vodka fra supermarkedet igen.

Vodkaen kommer oprindeligt fra en lille by ved navn Zyradow, som ligger tæt ved Warszawa i Polen, men er altså denne dag i dag verdenskendt for den gode kvalitet, samt den ekstraordinære smag.

Denne vodka er en af de få der bliver destilleret hele fire gange. Hver gang en vodka bliver destilleret vil den blive mere ren, og det kan bestemt også smages, når du smager på den, i forhold til vodkaer som måske kun er blevet destilleret én eller to gange.

Belvedere har både ren vodka (Pure) og flere forskellige andre smage, så som Raspberry (hindbær) og Citrus. Hvis du vil have den fulde nydelse af denne luksusvodka, skal du helt klart prøve Pure, men både Raspberry og Citrus, er også rigtigt gode – Specielt i drinks og cocktails, hvor den tilførte smag kan give din cocktail eller drink et lille ekstra pift.

Udover den almindelige størrelse på spiritus flasker (70 cl.) producerer Belvedere også større flasker med både 1,75 liter, 3 liter og hele 6 liter. Disse kan helst sikkert sætte selv en stor fest i gang, og udviser samtidig også en god blærerøvsstil – På den fede måde!

Som vodka-kender vil du kunne smage en svag vanilje-smag, når du prøver at tage et sip af Belvedere Pure. Denne smag kommer helt af sig selv, ved den måde Belvedere producerer deres vodka. Den er på ingen måde fremtrædende i smagen, hvilket da også ville være trist, når deres rene vodka smager super godt, som den er.

Deres Pure vodka har vundet flere priser i løbet af tiden, heriblandt sølv i Eastern European-kategorien i 2009, samt guld i Premium kategorien i 2010. Udover disse hæderlige priser, bliver de samtidig rost af vodka entusiaster verden over.