Angel Champagne Black Collection NV

På lager

1.250,00
ALTID SKARPE PRISER
Vi har de rigtige priser på de kendte brands.....

Druerne til Angels non-vintage får winemaker Patrick d’Aulan fra nogle af de bedste 1. cru marker tæt på Champagne-hovedstaden Reims. Fordelingen hedder 51% Chardonnay, 37% Pinot Meunier plus 12% Pinot Noir. 
Alle druer er både høstet og finsorteret ved håndkraft. Dertil kommer flaskelagringen i hele 30 måneder dybt nede i nogle af Champagnes mest fantastiske kældre.

Manden bag Angel Champagne er den britiske entreprenør Stefano Zagni. Han fik ideen fra sine rejser rundt i verden, hvor han blev inspireret på eksklusive restauranter, natklubber og diskoteker, hvor folk købte masser af dyr champagne.
I 1995 begyndte Angel Champagnes rejse. Visionen var, og er stadig at skabe den mest eksklusive champagne – både i indhold og indpakning. Det skulle være den mest kompromisløse champagne verden havde set. Den skulle stråle af fest og dekadence – overflod på den fede måde.

Stefano Zagni lavede aftaler med ejerne af de bedste 1. cru-marker, primært omkring Montagne de Reims, og fik Patrick d’Aulan ombord som winemaker. Dette var noget af et scoop, da Patricks familie gennem 200 år ejede champagnehuset Piper Heidsieck. Sammen gik de efter en helt særlig smag, der udsprang af en gentagende observation Stefano havde gjort sig rundt omkring i verden. Han havde nemlig noteret sig, at mange kvinder fandt de dyreste og mest fornemme champagner for kraftige. Derfor gik Stefano og Patrick efter et lidt lettere signaturudtryk.

Angels Champagne produceres i meget små mængder, og tappes på håndlavede flasker med eksklusive tinetiketter, som gør disse champagner helt unikke. Det var konceptet helt fra start, at flaskerne skulle skille sig ud og bidrage til festligheder.
De første 24 flasker blev sågar belagt med platin og diamanter. De gik for en kvart million engelske pund. I dag bliver non-vintage malet sorte og rosé hvide. Vintage bliver belagt med tin hele vejen rundt og alle får etiketter og emblemer i tin.

Druerne får de fra nogle af de bedste 1. cru marker primært omkring Montagne de Reims og produktionen følger de helt klassiske dyder. Så tag ikke fejl, når du ser flaskerne, som stikker helt af i forhold til, hvad Champagne ellers kommer med – indholdet holder højeste klasse og har i 2019 høstet tre gange guld ved de britiske sommeliers årlige smagning.

Det er også lykkedes at få store stjerner som Mariah Carey og Rihanna til at være ambassadører for Angels Champagne, hvilket også har bidraget til den verdensomspændende succes som champagnen har opnået. Stefano Zagni valgte for nogle år siden at sælge til nye ejere, som i samarbejde med den danske champagneekspert Marie von Ahm nu viderefører succesen.