Vilarnau Cava Brut Reserva Rosé

Salgspris99,00 kr
Udsolgt

Inkl. moms. Moms og levering beregnes ved kassen


Afhent

Ordren kan afhentes dagen efter i Kokkedal

Dette er kvalitets-Cava fra den lille producent, Castell de Vilarnau, der skabtes i 1948 men siden 1982 har været en del af González Byass-gruppen.
Denne Rosé Brut er et blend af den lokale Trepat og den markant mindre lokale Pinot Noir, der først vinificeres som almindelig rosévin med kort skalkontakt, men derefter gennemgår den lovpligtige andengæring på flaske. Efter vinifikationen lagres ca. 14 måneder før frigivelse; en fordyrende foranstaltning i forhold til minimumskravet på 9 måneder, der dog belønner den tålmodige med ekstra kompleksitet og finere bobler.
Med udgangspunkt i 15 hektar af Sant Sadurní de Anoia’s højest beliggende marker og et nyt vineri, Finca Can Petit med de ubetaleligt smukke Montserrat-bjerge som baggrundskulisse, skaber den erfarne chef-ønolog, Damià Deàs Gual, en imponerende serie af Cava’er. Vinene udviser balanceret modenhed i druematerialet og vinmagerens dybe forståelse for druernes indbyrdes kvaliteter.
Vinens smukke farve opnås via 26 timers maceration på drueskallerne, hvorefter mosten gærer køligt for at fange de frugtige og blomstrede elementer i mosten. Et restsukkerindhold på 10 g/liter giver en flot balanceret vin, der er tør uden at støve. Aromamæssigt er vi i det røde bær-segment med læskende hindbær og jordbær, der har let cremet fylde og særdeles højt ’charme-tal’!
Vilarnau Cava Brut Rosé er ikke blot en glimrende aperitif, men faktisk også en effen madledsager. Nyd den eksempelkvis til en krafig fiskeret, til en fiske– eller skaldyrssuppe med middelhavstemperament eller til en mad med røget laks.