Roger Goulart Cava Brut Rosé 2020

Salgspris129,00 kr

Inkl. moms. Moms og levering beregnes ved kassen


Afhent

Ordren kan afhentes dagen efter i Kokkedal

På lager

Fabelagtig rosé fra Roger Goulart!

Pink farve med blålige undertoner. Med mere en 14 måneders lagring er aromaerne kraftfulde med strejf af røde frugter, og en kødfuld baggrund. Smagen udtrykker styrke, friskhed og et strejf af sødme. En livlig, elegant og yderst forfriskende syre, samt en udtalt rød frugt-bouquet. Vedvarende og flot finish!

Druerne vinificeres separat. Maceration ved lav temperatur. Fermentering af mosten ved 16-18 grader med udvalgt gær. Basevine med en vigtig syrekomponent og en lav pH passende til den lange lagring. Efter aftapningen finder den anden gæring og lagring sted i vinhusets kældre, som ligger 30 meter under jorden, med en konstant stuetemperatur på 14 grader året rundt. Her lagrer vinen i minimum 14 måneder.

James Suckling
A fruity and generous rosé with nimble expressions of strawberries, red cherries, raspberries and grapefruit. Some elegant red berries and rose petals on the palate, carried through by creamy bubbles and fresh acidity. Drink now.

Vi opdagede Roger Goulart på en rejse til Spanien, og blev hurtigt forelsket i deres formidable mousserende vine. Her får du virkelig gode bobler med finesse og elegance til relativt små penge.

Roger Goulart har 140 års erfaring med at producere mousserende vine, og har siden 1882 været synonym med den autentiske smag af cava. De laver udelukkende vine i topkvalitet, og er særligt kendte for at producere reserva og gran reserva, som nyder godt af den lange lagringstid.

Cavahuset blev grundlagt i slutningen af det 19. århundrede, da Canals-familien inspireret af vingårde i Champagne, besluttede sig for at bygge et unikt anlæg dedikeret til produktion af mousserende vine efter den traditionelle metode. På dette tidspunkt var disse vine kendt under betegnelsen Champagne. Først i 1972 oprettede man oprindelsesbetegnelsen ”Cava”.

Den majestætiske vingård er beliggende i Sant Esteve Sesrovires, omkring 20 km nordvest fra Barcelona. Her har man udgravet underjordiske kældre, der strækker sig over mere end en kilometer. Disse kældre har de optimale og unikke temperatur- og luftfugtighedsforhold til at fremstille udtryksfulde mousserende vine.

Basisvinen til deres cavaer kommer fra vinmarker i Penedès, og mere specifikt fra vinmarkerne i Penedès's midte, hvor parcellerne er placeret i højder mellem 350 og 700 meter over havets overflade. Her er påvirkningen fra middelhavsbrisen mindre udtalt, med større kontrast i temperatur mellem dag og nat – en faktor der gør høsten senere end i de centrale og maritime områder, hvor udbyttet er betydeligt lavere fordi jorden har en mindre fugttilbageholdelsesevne. Roger Goulart arbejder med druesorter som den traditionelle Macabeo, Xarel-lo og Parellada til deres hvide vine, og Garnacha til roséerne, med lejlighedsvis brug af Chardonnay og Pinot Noir til nogle specielle blandinger.

Produktionsmetoden hos Roger Goulart resulterer i vine med et naturligt højt syreindhold, hvilket gør at vinene kan ældes i flere år. Vi synes dog at de smager helt fantastisk allerede nu.