Jean Laurent La Griffe de l'Ource Blanc de Blancs 2009 Magnum

Salgspris1.299,00 kr

Inkl. moms. Moms og levering beregnes ved kassen


Afhent

Ordren kan afhentes dagen efter i Kokkedal

På lager

2009 Blanc de Blancs er højeste klasse....den kommer med alt dét, som kendetegner Jean Laurents vintage-champagner – karakter, finesse, mineralitet og balance.

Den smukke, gyldne farve gemmer på duften af orangeblomst, gule æbler, tørrede hvide kirsebær og fuldkornstoast. Smagen fortæller straks at vi er gået ned ad vintage-gangen og kommer med den perfekte balance af friskhed, dybde og kompleksitet. Afsindigt godt. Desværre har han kun lavet 375 kasser af den. Så vent ikke for længe.

Koster i USA ca 700,- plus moms.....så prisen i Danmark er særdeles skarp.

Jean Laurents familie har i flere århundreder dyrket druer i den lille landsby Celle-Sur-Ource, der ligger i den sydlige del af Epernay i Champagne. Selv er Jean Laurent den tredje generation, som selv producerer Champagne. Det gør han på bedste økologiske vis og på et niveau som ganske enkelt er uhørt til prisen. Strømmen til vingården får han via egne solfangere. Vanding sker ved genanvendelse af opsamlet regnvand. Nul hokus-pokus i markerne. Og tak for dét!

Jean Laurent tilhører den gruppe af ærekære og detaljeorienterede producenter, som er med i hele processen. Ikke noget med at lege fashionabel Range Rover hygge-producent her. Han er nede i hver en detalje og styrer selv arbejdet på gårdens 39 hektarer, hvor de 30 er beplantet med Pinot Noir og 9 med Chardonnay. De ældste stokke har passeret de 60 somre og har rødderne solidt plantet i den ekstra kalkholdige jord omkring Celle-Sur-Ource.

Jean Laurent er på alle måder til de rene varer. Derfor er hans champagner enten ren Pinot Noir eller ren Chardonnay – i modsætning til mange andre huse, der blander de to druer og også lige kaster noget Pinot Meunier ind i kampen. Han frigiver også sine vintage-udgaver senere end de fleste andre gør ud fra, at han nægter at slippe noget løs, som han ikke føler er drikkeklart.

På trods af at mængderne er relativt små er vi så heldige at kunne tilbyde dig hele Jean Laurents line-up. Blanc de Noirs NV, Demi-Sec og vintage plus Blanc de Blancs NV og vintage. Udover at finde dem her, kan du også støde på dem på flere af Københavns mest populære restauranter, hvor de er et hit blandt både vintjenere og gæster. Og det forstår vi godt.

Jean Laurents indstilling til tingene skaber en kvalitet, som især Parker og Wine Spectator har fået øjnene op for. Her får du finesse, karakter og balance, som du ellers hurtigt kommer til at betale meget mere for – især hvis der skal stå Champagne på etiketten. For sandheden er jo lidt at der også bliver produceret ganske fin mousserende vin udenfor Champagnes grænser. Men Champagne er bare Champagne. Men de 5.000 producenter i Champagne skal godt nok spænde hjelmen og stå tidligt op for at følge med. Det har Jean Laurent alle dage gjort. Og derfor oplever han en yderst velfortjent succes.