Château de Pampelonne Legende Rosé 2020 Magnum

Salgspris649,00 kr
Udsolgt

Inkl. moms. Moms og levering beregnes ved kassen


Afhent

Ordren kan afhentes dagen efter i Kokkedal

Ja, den koster lidt mere end supermarkedets rosé-saftevand, men vi taler også om top-rosé fra 35 år gamle stokke i Provence. Du får her en let rosé, der kommer med en fantastisk elegance og finesse, som er svær ikke at falde for.

Winemaker Marie Pascaud skruer den sammen af især Grenache og Cinsault, der suppleres fint af Syrah og den aromatiske, græske drue Tibouren. Alle klaser afstilkes inden presning og den fermenterede juice modner fem måneder på ståltank.

Ud kommer en smuk, lyserød vin, der byder på duften af fersken, melon, jordbær, citrus og blomster. Den friske smag gentager duftens noter og kommer med en herlig, let mineralitet. Er du vild med rosé, bør du unde dig selv en flaske eller to.

Det smukke Chateau de Pampelonne tæt på den franske Rivera har været familien Gasquet-Pascauds ejendom i to århundreder. Det var dog først i 1920 at familien begyndte at plante vinstokke på deres jord – et område som løbende er blevet udvidet og i dag omfatter godt 50 hektar.

I dag styres foretagendet af Edgar Pascaud og datteren Marie, der har ansvaret for vinproduktionen. Hun er uddannet ønolog fra universitetet i Montpellier og har også erfaring fra top estates i Chile, New Zealand, Australien og Sydafrika.

Château de Pampelonne producerer både rødvin og hvidvin, men det er klart deres rosé, som de med rette er berømte for. Marie Pascaud arbejder her med både Grenache, Cinsault, Syrah og Tibouren. I 2014 lancerede familien en ny cuvée som en hyldest til Chateau de Pampelonnes grundlægger. Den laves alene af frugt fra de oprindelige 100 år gamle stokke og hedder meget passende Legend.

Blandt anmeldere er der bred enighed om, at Chateau de Pampelonne er helt oppe i toppen af, hvad Provence formår inden rosé … og det er ikke så lidt. Det er vine, som har fået mere kærlighed og håndværk end man ofte ser, når det kommer til rosé. Kærlighed og håndværk, der smager igennem på bedste vis.