Champagne Marguet Shaman Grand Cru 19

Salgspris599,00 kr
Udsolgt

Inkl. moms. Moms og levering beregnes ved kassen


Afhent

Ordren kan afhentes dagen efter i Kokkedal

En skøn Champagne....Shaman er alt hvad man kan ønske sig fra Marguets hånd. Der er en dyb duft af confiteret citron, modne æbler, honning, malt og kamille, og i munden er vinen mellemfyldig med en herlig dybde som man nemt kommer til at dvæle længe ved. Ret krydret på paletten med toner af toast, jordbær, æble, hasselnød og jernurt der til sidst opløses i viril maritim salt mineralitet.

En drikkemoden Champagne som fortjener en smørmonteret puré af blomkål med pift af caviar og drys af let knuste hasselnødder. Og skulle det få bankrådgiveren til at ryste på pegefingeren er den også fin sammen med en gang fattigmandsasparges (skorzonerrødder) med yppig hollandaise, pocherede vagtelæg og fint plukket kørvel.

Robert Parker
Disgorged in May 2021 and incorporating some 20% reserve wines, Marguet's NV Shaman 15 offers up aromas of peach, pear and yellow orchard fruits complemented by hints of fresh walnuts, toasted almonds and warm spices. Medium to full-bodied, rich and enveloping, it's nicely concentrated, with fine depth at the core, a delicate mousse and a long, saline finish.

Champagnehuset Marguet Père et Fils blev en realitet i 2005, efter en skilsmisse og et forestående generationsskifte betød at bindestregen, der havde holdt sammen på to familier siden 1971 forsvandt.
Benoit Marguet har på få år etableret sig som et kryds mellem enfant terrible og vidunderbarn og på frugt fra resterne af familiens vinmarker omkring Ambonnay og frugt fra hustru Séverine Launois besiddelser skaber han det, som Søren Frank allerede i 2014 valgte at kalde ”kosmiske Champagner” efter at han under et besøg var blevet belært om smagebordets frekvens og havde måttet stille spyttespanden ned på gulvet fordi Benoit Marguet mente, at den udstrålede dårlig energi.

Midt i denne brydningstid blev Benoit Marguet 5. generation i familien efter sin far Christian. I starten disponerede han over næsten 14 ha., men da en del af vinmarkerne var ejet af et kompliceret netværk at familiemedlemmer skrumpede arealet efterhånden som de forskellige aftaler ophørte. I dag er således bare 8 ha. tilbage fordelt på 7,3 ha. i Ambonnay (Les Saints Remys, Les Beurys, Les Crayères, La Grande Ruelle, Les Bermonts, Le Parc) og 0,7 ha. i Bouzy (Les Loges, Les Hannepés).

Benoit Marguet supplerer derfor med druer fra omkring 6 ha. hovedsageligt købt hos Launois Père et Fils hvor Benoit er involveret i produktionen efter at han giftede sig med husets ældste datter Séverine, og sammen driver de også den lille eksportvirksomhed ”Les Champagnes de Benoit” hvor de hjælper små lovende producenter som f.eks. Hubert Paulet og Pertois-Moriset ud i verden.

Benoit Marguet har blandt andet arbejdet som assisterende vinmager i Washington State og senere som sommelier i Paris hvor han fik kontakt til den progressive fløj af ”Le Groupe des Jeunes Vignerons de la Champagne”, der blandt andet talte Pierre Larmandier, Anselme Selosse og Jérome Prévost. Så da han kom hjem til gården førte det til et brud med faderens konventionelle linje og siden 2009 er alle parceller inklusive dem der tilhører Severines familie blevet kultiveret efter økologiske og biodynamiske principper i en rastløs, men også insisterende og innovativ søgen efter den største og mest naturlige velsmag.