Champagne Collard-Picard Cuvée Prestige Essentiel 2008 Magnum

Salgspris2.250,00 kr

Inkl. moms. Moms og levering beregnes ved kassen


Afhent

Ordren kan afhentes dagen efter i Kokkedal

På lager

Toppen af Olivier Collards og Caroline Picards line-up og samtidig solidt placeret i Champagnes absolutte frontgruppe. Og her betaler du så ikke for navnet, skal vi lige huske. Et dybt imponerende glas, der allerede stråler nu, men som uden tvivl får endnu mere luft under vingerne med tiden.

Parret sætter den sammen af 80% Chardonnay og 20% Pinot Noir udelukkende fra Grand Cru marker i Côte des Blancs. Vi taler nul malolaktisk fermentering eller filtrering – til gengæld 30 måneders modning på egefade. Dosagen er nede på 2g, så vi er ovre i den elegante, tørre afdeling.

Lov os, at du nyder den i store vinglas, så den får noget overflade at folde sig ud på. På den måde kan du bedre nyde duften af friske æbler, pærer, karamel, brioche, mandler og skovbund. Den dybe, fyldige smag kalder klart på mad, så vi er mere ovre i en eksklusiv foodie Champagne end klassiske aperitif-bobler. Vi er mega fans!

Leveres i original trækasse.

Collard-Picard er efter vores og mange anmelderes mening et af de mest spændende huse i Champagne i dag. Her får du tårnhøj kvalitet, karakter, tradition men også nytænkning endda uden at skulle betale ekstra for navnet på etiketten. Og det er jo sød musik, hvis man er kæmpe fan af Champagne.

Det er Oliver Collard og Caroline Picard, som er power-parret bag det hele. Begge kommer fra fremtrædende Champagne-familier og Oliviers bedstefar René, var en af de helt store pionerer inden for omlægning til økologisk landbrug i regionen. Den tilgang har Oliver Collard og Caroline Picard videreført efter alle kunstens regler og har et enorm fokus på at holde sig bedste venner med både jordbund og frugt. Deres sted ligger 15 km vest for Epernay og har strålende Grand Cru og 1er Cru parceller i Mesnil, hvor de dyrker Chardonnay meget tæt på hvor eksempelvis Krug Le Mesnil og Salon Mesnil kommer fra. Pinot Noir og Pinot Meunier dyrker de i Marne, som byder på ideelle forhold, når vi taler om de blå druer.

Collard-Picard styrer konsekvent udenom malolaktisk gæring og vælger at modne flere af deres Champagner på egetræstønder, som man gjorde oftere før i tiden. Det giver Champagner, der har mere fylde, krop samt karakter og stilmæssigt ligger flere af deres cuvéer meget tæt på legendariske Krug ... men til en noget anden pris.

Oliver Collard og Caroline Picard har en relativt bred portefølje, hvor de både kommer rundt om Blanc des Blancs, Blanc des Noirs, Zéro dosage, Extra Brut, Brut og Demi-Sec. Man mærker den helt store passion her og lysten til at udbrede Champagnes mange ansigter. Man mærker uafhængigheden i forhold til at skulle passe ind i en stram global markedsføring. Man mærker kort sagt mennesket og sjælen, hvilket vi kun kan bifalde. Ikke at der er det mindste i vejen med de store Champagnehuse. De skaber år efter år fantastisk Champagne. Men dejligt at der stadig også er plads til de mindre, som ofte er dem, der inspirerer de store til at prøve noget nyt.