Champagne Marguet Bouzy Blanc Grand Cru 2015

På lager

750,00
  • Køb 6 for 4.050,00 og spar 10%
ALTID SKARPE PRISER
Vi har de rigtige priser på de kendte brands.....

Manuel høst og sortering af druerne forud for gæringen uden fremmede gærstammer på et par brugte fade og et enkelt lidt større æggeformet Foudre produceret hos Taransaud, og hvis de malolaktiske fermentering ikke forekommer naturligt i nogle af fadene bliver den undladt. Den modner ”sur Lie” helt frem til juli måned efter høsten hvor den endelige vin sammenstikkes og tappes på flaske. Her får den efter den fornyede gæring lov til at udvikle sin mousse og sine aromaer i mere end 40 måneder inden bundfaldet bliver skudt bort og erstattet med vin fra andre flasker. Altså en Brut Nature helt uden filter (dosage).

Brut Nature skabt på frugten fra 2 små parceller (0,7 ha. til sammen) med ældre vinstokke på de 2 Lieux dits Les Loges og Les Hannepés der ligger nær landsbyen Bouzy som vinen er navngivet efter.

Robert Parker
The 2015 Bouzy Grand Cru is vinous and demonstrative, and more giving than its 2014 predecessor, bursting with aromas of sweet plums, peaches, white flowers, red berries and spices. Medium to full-bodied, layered and textural, with bright acids and a precise, saline finish, it has turned out very nicely.

Champagnehuset Marguet Père et Fils blev en realitet i 2005, efter en skilsmisse og et forestående generationsskifte betød at bindestregen, der havde holdt sammen på to familier siden 1971 forsvandt.
Benoit Marguet har på få år etableret sig som et kryds mellem enfant terrible og vidunderbarn og på frugt fra resterne af familiens vinmarker omkring Ambonnay og frugt fra hustru Séverine Launois besiddelser skaber han det, som Søren Frank allerede i 2014 valgte at kalde ”kosmiske Champagner” efter at han under et besøg var blevet belært om smagebordets frekvens og havde måttet stille spyttespanden ned på gulvet fordi Benoit Marguet mente, at den udstrålede dårlig energi.

Midt i denne brydningstid blev Benoit Marguet 5. generation i familien efter sin far Christian. I starten disponerede han over næsten 14 ha., men da en del af vinmarkerne var ejet af et kompliceret netværk at familiemedlemmer skrumpede arealet efterhånden som de forskellige aftaler ophørte. I dag er således bare 8 ha. tilbage fordelt på 7,3 ha. i Ambonnay (Les Saints Remys, Les Beurys, Les Crayères, La Grande Ruelle, Les Bermonts, Le Parc) og 0,7 ha. i Bouzy (Les Loges, Les Hannepés).

Benoit Marguet supplerer derfor med druer fra omkring 6 ha. hovedsageligt købt hos Launois Père et Fils hvor Benoit er involveret i produktionen efter at han giftede sig med husets ældste datter Séverine, og sammen driver de også den lille eksportvirksomhed ”Les Champagnes de Benoit” hvor de hjælper små lovende producenter som f.eks. Hubert Paulet og Pertois-Moriset ud i verden.

Benoit Marguet har blandt andet arbejdet som assisterende vinmager i Washington State og senere som sommelier i Paris hvor han fik kontakt til den progressive fløj af ”Le Groupe des Jeunes Vignerons de la Champagne”, der blandt andet talte Pierre Larmandier, Anselme Selosse og Jérome Prévost. Så da han kom hjem til gården førte det til et brud med faderens konventionelle linje og siden 2009 er alle parceller inklusive dem der tilhører Severines familie blevet kultiveret efter økologiske og biodynamiske principper i en rastløs, men også insisterende og innovativ søgen efter den største og mest naturlige velsmag.