Vaporetto Cuvée Spumante Extra Seco 75CL

På lager

99,00
  • Køb 6 for 534,00 og spar 11%
  • Køb 12 for 948,00 og spar 21%
PRISGARANTI
Kan du finde denne vare billigere i en dansk butik, matcher vi prisen.

Lige for at slå det fast … det er ikke en sød vin! Extra seco betyder nemlig halvtør, så vi er ikke ude i noget, der hviner i tænderne. Hvor den tørre Vaporetto Prosecco sejler med 11 gram sukker pr. liter ligger Extra Seco på 13 gram pr. liter. Så vi er nede i de små nuancer, men dem skal man nu heller ikke kimse ad.

Farven er strågul med et grønligt skær. Næsen melder om grønne æbler, saftig pære, abrikos, vilde blomster og friske noter af citrus – ikke mindst pink grapefrugt. Smagen leger med mange af de samme noter og fremstår blød og frugtig med en sprød, halvtør finish.

Ifølge Bisol-familien, som producerer den, er det den perfekte mousserende vin til selskabelige lejligheder. Vi kunne nu også godt finde på at straffe en flaske ude i solen uden en gæst i miles omkreds. Smag og behag.

Det bliver svært at finde nogen, der ved mere om Prosecceo og laver den bedre end Bisol-familien. I mere end 500 år har familien dyrket Grela-druer, som Prosecco-vinen laves af … opkaldt efter dens hjemsted … Prosecco-regionen i det nordlige Italien.

At besøge Besol kan godt føles lidt som en rejse tilbage i tiden. For der produceres efter økologiske foreskrifter og det meste arbejde i markerne foregår ved håndkraft som for århundreder tilbage. Håndkraften er der så en særdeles god grund til. Markerne ligger nemlig fortrinsvis på bjergskrænter, der er så stejle, at man kan glemme alt om at mekanisere.

At det godt kunne blive lidt tricky at dyrke markerne blæste Desidiero Bisol på, da han lige efter 2. Verdenskrig kørte rundt på sin røde Moto Guzzi motorcykel i Valdobbiadene og Conegliano bjergene i Prosecco for at finde flere steder til dyrkning af Grela. Kun det bedste var godt nok. Og der hvor jord, sol, vind og temperaturforhold var bedst, var fremdeles på de mest stenede og stejle skråninger. Så måtte arbejdet i marken koste lidt mere sved på panden.

Desideros og senere hans søn Antonios kompromisløse tilgang til tingene skabte fundamentet for, at Bisols mousserende vine høster international anerkendelse igen og igen. I dag er det Antonios sønner Gianluca og Desidiero, der kører foretagendet som henholdsvis boss og chef ønolog. Og det gør de med størst mulig italiensk elegance og passion.

Toppen af Prosecco-vinene udgøres af Prosecco Superiore, som hører hjemme under Italiens højeste klassifikation D.O.C.G. Her ligger Bisols Prosecco Superiore igen og igen blandt de absolut bedste. Og efter at Bisol er blevet indlemmet i Lunelli-gruppen, har kvaliteten fået yderligere et nøk. Så er du på udkig efter mousserende vine, der har et lidt mere frugtigt udtryk end Champagne … og koster lidt mindre … er Bisols vine et blændende bud.

Heroppe nordpå bliver Prosecco primært set som en aperitif-vin. Anderledes forholder det sig på den italienske hjemstavn, hvor vinen i dén grad også bliver nydt til mad. Prøv det og du vil forstå hvorfor. De er slet ikke så skøre de italienere, selvom ham Obelix synes noget andet.

Og bare for sjov når du smager deres vine … så tænk på at Bisol-familien var i gang på vinmarkerne før der overhovedet var tænkt på Christian den 4., Tycho Brahe og Shakespeare. Det kalder vi en ægte vinfamilie.