Veuve Clicquot Rich Champagne N.V.

Salgspris445,00 kr

Inkl. moms. Moms og levering beregnes ved kassen


Afhent

Ordren kan afhentes dagen efter i Kokkedal

På lager

Rich er en spændende nyhed, som er skabt til at blive nydt med is og en frisk ingrediens såsom peberfrugt, agurk, grapefrugtskal, ananas, selleri og te. Veuve Clicquot har i samarbejde med dygtige mixologer fundet frem til disse perfekte ingredienser, som forbedrer vinens smag og samtidig tilføjer et unikt twist.

Rich er et blend bestående af Pinot Noir (45%), som er den vigtigste søjle i Veuve Clicquots vinfremstilling og giver champagnen sin grundlæggende struktur. Den store del af Meunier (40%) giver blandingen rundhed, og Chardonnay (15%) supplerer den med ekstra friskhed.

Det unikke ved Rich ligger i dosagen på 60 g/L, hvilket forbedrer blandingens aromaer. Som Veuve Clicquot's Cellar Master siger: “Sukker i champagne er som krydderier i en opskrift: hvis det bruges på den rigtig måde, kan det frembringe specifikke aromaer og lege med smagen".

Veuve Clicquot er et af de ældste og mest velrenommerede Champagne-huse – men er nok bedst kendt som ”Den Gule Enke”. Hvad der måske er mindre kendt er, hvor enorm betydning Veuve Clicquot faktisk har haft inden for udviklingen af Champagne. Ja ja, dom Perignon opfandt metoden til at bevare vinens bobler. Bevares. Men det var Veuve Clicquot som opfandt ”Methode champenoise” tilbage i 1816 – en metode som anvendes den dag i dag med de berømte pupitres-reoler. Det var såmænd også samme hus, der var de første til at introducere rosé Champagne skabt efter rosé d’assemblage metoden, hvor hvid og rød basisvin blandes. Og så skal det lige med at det var Veuve Clicquot, der i 1810 lancerede den første vintage Champagne overhovedet.

Bag alle tre milepæle stod Nicole-Barbe Ponsardin, som er en af de helt afgørende personer i Champagnes historie. Hun blev i 1798 gift med Champagne-husets grundlægger Phillipe Clicquot, som desværre døde kun syv år efter i 1805. Nicole kaldte sig derefter ”Veuve Clicquot” – på dansk ”enken Clicquot”. Samme navn fik huset og med hendes fantastiske drive og talent blomstrede forretningen Veuve Clicquot op og voksede til stjernestatus.

Huset producerer i dag både brut, demi-sec og rosé i non vintage. Derudover kommer Veuve Clicquot med vintage champagner i både hvid og rosé. På toppen troner deres vintage prestige cuvée Veuve Clicquot La Grand Dame som både laves som blanc og rosé. Hvem La Grand Dame er opkaldt efter kræver ikke det store at regne ud. Men sjældent har en dedikation været mere fortjent.