Moët & Chandon Grand Vintage Rosé 2009 0,75

På lager

599,00
  • Køb 6 for 2.574,00 og spar 29%
PRISGARANTI
Kan du finde denne vare billigere i en dansk butik, matcher vi prisen.

Bouqueten er herligt appetitvækkende. De indledende noter giver associationer til duften af modne bær som skovbær, vilde jordbær, hindbær og solbær rundet af med blomstrende, botaniske nuancer af rabarber, viol og franske valmuebolsjer. Et strejf af vanilje og rosenpeber understreger årgangens fyldige modenhed.

Smagsnoterne fremkalder glædelige minder om et tivoli fuld af forlystelser og slik: Skumfiduser, bolsjer og kandiserede æbler. Herefter kommer noter af muskatnød, tørrede figner og sorte kirsebær. Pinot Noir druen kommer til udtryk med en luftig elegance samt en blød og mild tekstur og afslutning. 

Farvener dyb rosa med genskær af koralfarvede reflekser, smukt blændende og fine vedvarende bobler. 

Hver Grand Vintage er unik og original. Det er kældermesterens personlige, frie fortolkning, der tjener de særegne kvaliteter fra dette års druer. 

Grand Vintage Rosé 2009 er indbegrebet af ånden bag Moët & Chandons Grand Vintage - en ånd der bygger på tre essentielle værdier: 

  • frihed til fortolkning 
  • udvælgelse af årets mest bemærkelsesværdige vine 
  • årgangens særpræg 

for at skabe champagner, der er kendetegnet ved deres modenhed, kompleksitet og karisma. 

Klima og høst 
2009 begyndte med en af de koldeste vintre i 15 år. Foråret var frostfrit, men udpræget med regn- og stormvejr. Disse udfordringer var dog glemt da juli oprandt og med sig bragte et konsistent tørt og solrigt vejr, der gav sukkerstofferne og aromaerne i druerne rig mulighed for at udvikle sig. I sidste ende resulterede vejrforholdene i en drueproduktion helt fri for Botrytis, og druerne var i en usædvanlig god tilstand. Kombinationen af det ideelle klima og et moderat udbytte på 12.000 kilo per hektar gav gode vilkår for et højt niveau af modenhed både hvad angår sukkerindhold og syre uden, at det bliver for overvældende. Høsten foregik fra den 12. september i Aube og Epernay-områderne frem til den 28. september i Verzenay.