Angel Champagne White Collection Rose NV 75CL

På lager

1.250,00
PRISGARANTI
Kan du finde denne vare billigere i en dansk butik, matcher vi prisen.

Kompromisløs og super imponerende non-vintage rosé champagne skruet sammen af 46% Pinot Meunier, 36 % Chardonnay og 21% Pinot Noir. Winemaker Patrick d’Aulan får druerne fra nogle af de bedste 1. cru marker, fortrinsvis i området omkring Montagne de Reims, hvor jorden er rig på kalk, sand og ler.

White Collection er lagret på flaske i hele 36 måneder dybt nede og til sidst hånddekoreres hver eneste flaske i bedste Angel stil med fashionabel hvid overflade og gylden etikette i tin. Super bling – man skal der være fest så lad der være fest.

Farven er svagt rosa og duften kommer især med knuste jordbær, ribs, vaniljecreme og ristet brød. Mange af de samme noter kører med over i smagen, der har en ganske let og frisk sødme ledsaget af en silkeblød mousse. Klasse!

Stefano Zagni er manden bag Angel Champagne … Rihannas og Marya Careys foretrukne Champagne. Han har italienske aner og arvede sin fars entreprenør-virksomhed som 19-årig og rejste i embedes medfør galaksen rundt. Efter at have været på en lang række af de bedste natklubber verden over, fik han i 1995 idéen til at skabe sit eget Champagne-brand … hvilket kom til at hedde Angel. Han satsede det meste af overskuddet fra sin entreprenør business og gik så ellers i gang.

Det skulle være den mest kompromisløse Champagne verden har set. Den skulle stråle af fest. Af dekadence. Overflod på den fede måde. Stefano Zagni fik Patrick d’Aulan ombord som winemaker, hvilket var lidt af et scoop, da Patricks familie gennem 200 år ejede champagnehuset Piper Heidsieck. Sammen gik de efter en helt særlig smag, der udsprang af en gentagende observation Stefano havde gjort sig rundt omkring i verden. Han havde noteret sig, at mange kvinder fandt de dyreste og mest fornemme champagner for kraftige. Derfor gik Stefano og Patrick efter et lidt lettere signatur-udtryk … men med masser af elegance.

Druerne får de fra nogle af de bedste 1. cru marker primært omkring Montagne de Reims og produktionen følger de helt klassiske dyder. Så tag ikke fejl, når du ser flaskerne, som stikker helt af i forhold til, hvad Champagne ellers kommer med – indholdet holder højeste klasse og har netop høstet tre gange guld ved de britiske sommeliers årlige smagning.

Flaskerne er et kapitel for sig, hvilket er helt bevidst. Når de står på bordene rundt omkring på de bedste natklubber, skal de bidrage til festen og skille sig max ud. Det var konceptet helt fra start og de 24 første flasker blev sågar belagt med platin og diamanter. De gik for en kvart million engelske pund og så var man ligesom i gang. I dag bliver non-vintage malet sorte og rosé hvide. Vintage bliver belagt med tin hele vejen rundt og alle får etiketter og emblemer i tin. Mega bling. Men det virker max og er et forfriskende pust inden for Champagne, hvor nytænkning ofte bliver kvalt af tunge traditioner.   

Alt bliver lavet i hånden og mængderne er ganske små. Så godt som alle flasker bliver solgt direkte til natklubberne sammen med Angels specielle kølere og glas. Men det er lykkedes os at få fingre i hele rangen fra Angel, så her har du chancen … uden at skulle stå på V.I.P.-lister eller være på fornavn med alverdens celebs. Ha’ en fest!